Implementer en tilmeldingsformular på din hjemmeside

by | 19. Aug, 2019 | MailChimp | 0 comments

Sådan implementerer du en tilmeldingsformular på din hjemmeside I dette indlæg vil jeg gå i dybden med, hvordan du får implementeret en tilmeldingsformular på din hjemmeside.

I dette indlæg har jeg valgt, at lave 2 spor. Et teknisk spor og et ikke-teknisk spor.

Altså, hvis du ved hvordan du implementerer et script på din hjemmeside, så skal du vælge det tekniske spor er du derimod ikke så teknisk, så vælger du det ikke-tekniske spor.

Udbyttet skulle selvfølgelig gerne være det samme, uanset hvilket spor du vælger.

Det tekniske spor

  1. Det første du skal gøre er, at navigere til Audience og vælge din liste.
  2. Herefter skal du klikke på Signup Forms og trykke på Select-knappen ud for Embedded forms.
  3. Dernæst skal du vælge hvilken tilmeldingsformular, som du gerne vil have implementeret på din hjemmeside. Når du har valgt hvilken type og designet din tilmeldingsformular, skal du gå ned til den boks, hvor der står Copy/paste onto your site og kopiere al koden som er i boksen.
  4. Til sidst skal du indsætte den kopieret kode på din hjemmeside i HTML koden, der hvor du gerne vil have din tilmeldingsformular vist. Du skal selvfølgelig altid lige huske, at teste om tilmeldingen går igennem.

Det ikke-tekniske spor

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en WordPress hjemmeside.

  1. Det første du skal gøre er, at installere MailChimp for WordPress – Det gør du her – https://da.wordpress.org/plugins/mailchimp-for-wp/.
  2. Efter at du har installeret og aktiveret pluginnet, skal du indtaste en såkaldt API kode. Den finder du på din MailChimp konto under Account > Extras > API keys > Create a key. Herefter kopierer du den “nøgle”, som du har lavet og indsætter i pluginnet under API key og trykker på Save changes.
  3. Implementer tilmeldingsformular på din hjemmeside

  4. Derefter trykker du på Form, hvor du herefter går i gang med at designe din tilmeldingsformular. Her har du forskellige muligheder for, at vælge hvilke felter, der skal være i din tilmeldingsformular, hvilken liste den skal være connected med osv.
  5. Implementer tilmeldingsformular på din hjemmeside - Form

  6. Efter du har fået designet og testet din tilmeldingsformular er det på tide, at få den implementeret på din hjemmeside. Her skal du kopiere den shortcode som du finder under Form (se billede herunder).
    Shortcode til tilmeldingsformular

  7. Efter du har kopieret din shortcode, så er det på tide at du skal implementere din tilmeldingsformular. Her er der flere måder du kan gøre det på. Du kan f.eks. indsætte din shortcode i en tekst widget, nede i footeren eller på en vilkårlig side på din hjemmeside. I dette eksempel har jeg valgt en vilkårlig side, hvor du herunder kan se hvordan, at jeg bare har indsat min shortcode i WordPress’ editor.
  8. Indsæt din shortcode

  9. Til sidst trykker du på Update og du skulle nu gerne have implementeret din tilmeldingsformular!

Har du problemer med, at få din tilmeldingsformular implementeret på den ene eller anden måde, så er du selvfølgelig altid velkommen til, at skrive til mig på info@mailchimp-guide.dk og så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig!


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 votes, average: 5.00 out of 5)
Loading...